mandag den 10. februar 2014

Gæsteindlæg af Selina Juul

Mindre madspild med sociale supermarkeder

af Selina Juul, vinder af Nordisk Råds Natur- og miljøpris og stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad




Vi mennesker er jo egentligt ret forskellige: Vi er tykke, tynde, lave, høje, sorte, hvide, fregnede, osv. Men når man ser på frugt og grønt i supermarkederne, finder man altid kun de perfekte, æstetisk flotte fødevarer: agurkerne og gulerødderne er som skåret efter en lineal, æblerne er pletfri og næsten poleret i voks, salathovederne står ret på hylden, og tomaterne ligner noget, en fabrik har fremstillet i een støbeform.

Hvem står bag denne ensretning? Er det os forbrugere, der ikke tør røre ved en plettet banan og dermed forlanger de pæneste og flotteste af slagsen på butikshylderne? Eller er det detailhandlen, der opdrager os til kun at efterspørge de perfekte frugter og de helt ens grøntsager?


Hmmm, frugt og grønt smager jo ikke dårligere i de naturlige, skæve former.

Selina Juul

Forestil dig denne situation: Du står i køen i butikken. Blandt dine indkøb er en net med appelsiner, fløjet til Danmark fra Langbortistan. Ved kassen påpeger kassedamen venligt, at een appelsin i nettet er dårlig og tilbyder dig derefter at smide dem ud, så du kan få et nyt net. Hvad gør du?


Du ved, at kassedamen smider hele nettet ud, så både den ene dårlige appelsin - og de ni gode - bliver kasseret. Vil du købe dem alligevel, også på trods af undrende blikke fra andre i køen? Eller vælger du den nemme løsning og lader hele nettet ryge ud?


Forleden var jeg i den samme situation i mit lokale supermarked. Jeg valgte at købe hele nettet med appelsiner, også på trods af løftede øjenbryn fra andre i køen, samt fra kassedamen. Så hjem med appelsinerne, frasortere den dårlige, vaske de ni gode - og så var dét madspild undgået.


Men eksemplet gælder ikke kun appelsiner - det er almindelig praksis i detailhandlen. Er een clementin i nettet dårlig, smides alle clementiner ud. Er cornflakes-kartonen beskadiget, skal den også ud - vel og mærke selvom cornflakesene stadig er pakket ind i en forseglet plastikpose indeni kassen.


Er kiksepakken delvis åben (mens kiks indeni er pakket fint ind i ekstra plastikforsegling) skal hele pakken ud. Er et par æbler stødt, eller har en klase bananer lidt brune pletter, ryger de ud. Er agurken eller guleroden krum, skal de heller ikke regne med langt liv i butikken. Osv, osv - listen er lang.


Men hvad med mug, vil skeptikere nu sikkert sige. Ja, muggen mad skal man naturligvis ikke spise. Et muggent stykke rugbrød kan nemt ”smitte” hele pakken - så her skal hele pakken ud. Det siger sig selv.


Men gode fødevarer kan og bør reddes, hvis deres eneste fejl er, at de har ”været i selskab med beskadigede kollegaer”, og såfremt de ødelagte fødevarer ikke udgør eller har udgjort den mindste sundhedsrisiko for de gode fødevarer.


I England har man flere ”andensorterings” butikker og i Østrig har de sociale supermarkeder, hvor folk befrier og sælger ”uperfekte” fødevarer, såsom de ovnnævnte stadig forseglede cornflakes eller krumme agurker, til stærkt nedsatte priser, så en del unødvendig madspild undgås – og man samtidigt også bidrager til at holde væksten i gang.


Det er noget at tænke over, og måske kunne det være en idé for Danmark. Jeg vil med glæde gå med i et samarbejde om at igangsætte sociale supermarkeder herhjemme.


Hvad venter vi på?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar