Mindre
madspild med sociale supermarkeder
af
Selina Juul, vinder af Nordisk Råds Natur- og miljøpris og stifter af
forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
Vi
mennesker er jo egentligt ret forskellige: Vi er tykke, tynde, lave, høje,
sorte, hvide, fregnede, osv. Men når man ser på frugt og grønt i
supermarkederne, finder man altid kun de perfekte, æstetisk flotte fødevarer:
agurkerne og gulerødderne er som skåret efter en lineal, æblerne er pletfri og
næsten poleret i voks, salathovederne står ret på hylden, og tomaterne ligner
noget, en fabrik har fremstillet i een støbeform.
Hvem
står bag denne ensretning? Er det os forbrugere, der ikke tør røre ved en
plettet banan og dermed forlanger de pæneste og flotteste af slagsen på
butikshylderne? Eller er det detailhandlen, der opdrager os til kun at
efterspørge de perfekte frugter og de helt ens grøntsager?
Hmmm,
frugt og grønt smager jo ikke dårligere i de naturlige, skæve former.
|
Selina Juul |
Forestil
dig denne situation: Du står i køen i butikken. Blandt dine indkøb er en net
med appelsiner, fløjet til Danmark fra Langbortistan. Ved kassen påpeger
kassedamen venligt, at een appelsin i nettet er dårlig og tilbyder dig derefter
at smide dem ud, så du kan få et nyt net. Hvad gør du?
Du
ved, at kassedamen smider hele nettet ud, så både den ene dårlige appelsin - og
de ni gode - bliver kasseret. Vil du købe dem alligevel, også på trods af
undrende blikke fra andre i køen? Eller vælger du den nemme løsning og lader
hele nettet ryge ud?
Forleden
var jeg i den samme situation i mit lokale supermarked. Jeg valgte at købe hele
nettet med appelsiner, også på trods af løftede øjenbryn fra andre i køen, samt
fra kassedamen. Så hjem med appelsinerne, frasortere den dårlige, vaske de ni
gode - og så var dét madspild undgået.
Men
eksemplet gælder ikke kun appelsiner - det er almindelig praksis i
detailhandlen. Er een clementin i nettet dårlig, smides alle clementiner ud. Er
cornflakes-kartonen beskadiget, skal den også ud - vel og mærke selvom
cornflakesene stadig er pakket ind i en forseglet plastikpose indeni kassen.
Er
kiksepakken delvis åben (mens kiks indeni er pakket fint ind i ekstra
plastikforsegling) skal hele pakken ud. Er et par æbler stødt, eller har en
klase bananer lidt brune pletter, ryger de ud. Er agurken eller guleroden krum,
skal de heller ikke regne med langt liv i butikken. Osv, osv - listen er lang.
Men
hvad med mug, vil skeptikere nu sikkert sige. Ja, muggen mad skal man
naturligvis ikke spise. Et muggent stykke rugbrød kan nemt ”smitte” hele pakken
- så her skal hele pakken ud. Det siger sig selv.
Men
gode fødevarer kan og bør reddes, hvis deres eneste fejl er, at de har ”været i
selskab med beskadigede kollegaer”, og såfremt de ødelagte fødevarer ikke udgør
eller har udgjort den mindste sundhedsrisiko for de gode fødevarer.
I
England har man flere ”andensorterings” butikker og i Østrig har de sociale
supermarkeder, hvor folk befrier og sælger ”uperfekte” fødevarer, såsom de
ovnnævnte stadig forseglede cornflakes eller krumme agurker, til stærkt
nedsatte priser, så en del unødvendig madspild undgås – og man samtidigt også
bidrager til at holde væksten i gang.
Det
er noget at tænke over, og måske kunne det være en idé for Danmark. Jeg vil med
glæde gå med i et samarbejde om at igangsætte sociale supermarkeder herhjemme.
Hvad
venter vi på?